Bæredygtigt Design:Af Anders Thorsen Toftager
At noget er bæredygtigt, høre man tit rundt omkring.
Men alligevel er det et svært emne at beskrive. – For i bund og grund, tror jeg folk har meget forskellige meninger til hvad bæredygtighed er.
Men alligevel er det et svært emne at beskrive. – For i bund og grund, tror jeg folk har meget forskellige meninger til hvad bæredygtighed er.
Er det mode? – Er det for miljøets skyld? – Er det for at ”vaske” sine egne hænder?
Hvorfor Bæredygtighed??
Der er masse spørgsmål der kommer frem i hovedet på mig.
Jeg vil i denne opgave forsøge at besvare nogle af dem.
Jeg vil i denne opgave forsøge at besvare nogle af dem.
Hvis man kigger på afstemningen på vores hjemmeside http://materiel-design.blogspot.com/, viser det meget tydeligt at langt de fleste (85 procent i skrivende stund), har svaret at grunden til man skal vælge bæredygtighed, er fordi det er godt for miljøet? – Mon det er det sandfærdige svar??
Mange designere/firmaer slår sig op på at miljødygtigt design, er noget de har valgt fordi de tænker på miljøet og mennesket. F.eks. siger Ecologo: ” For Ecoloco betyder bæredygtighed, at der er taget hensyn til både mennesker og miljø under fremstillingen af de varer, vi tilbyder.” Citat fra: http://www.ecoloco.dk/default.aspx?pid=a4139c13-b8e1-42bd-903b-9f8f31bde870
Men er det mon kun derfor disse firmaer, knokler for at finde på nye tiltag? – Eller er det i virkeligheden blevet en modetendens, der derfor er mange penge i? Hvis man skal kigge lidt firkantet på det, så tjener en designer måske 13.000 for et spisebord der koster 18.000 – Hvad bruger han så dem til?? Køber han en stor bil han kan køre rundt i? Eller et stort dyrt hus? Og hvis han gør det, er han så bæredygtig. Eller er han bare ude på at tjene penge? -
Mathias Irminger Sonne, der skriver for magasinet FRI.dk, skriver I en artikel: “Men er bæredygtigt design ikke bare lidt imagepleje for de rige og smukke, der ellers ikke sparer på hverken forbrug, flyrejser eller luksusprodukter fra den anden ende af verden? Eller er øko-design nærmere en budbringer om en tiltrængt mentalitetsændring i det vestlige forbrugersamfund?” Citat fra: http://www.fri.dk/bolig/fremtidens-design-er-baeredygtig-luksusDet er et vanskeligt spørgsmål at besvare, men en ting er sikkert – Det er ikke altid billigt at handle bærerdygtigt.
Kigger man f.eks. igen på ECOloco’s hjemmesige, kan man se at hvert produkt, de sælger en unik historie, f.eks. sælger de plaider, lavet af biodynamisk uld fra Australien. Plaiderne er syet i Danmark af designeren. Tanker er da god, og man ved derfor hvad man får, men når man så kigger på prisen 2225 for en plaid (http://www.ecoloco.dk/pi/Plaid_i_det_blødeste_biodynamiske_merinould_1753_51.aspx), falder min tanke på et helt andet tema. 
Har jeg råd til at være bæredygtig? – Er det kun noget de rige kan være, hvilket leder mig tilbage til Mathias Irminger Sonnes spørgsmål, om hvor vidt der bare er ren imagepleje for de velhavende. En almindelig dansk familie, ville aldrig(min påstand) – have råd/lyst til at købe en plaid til over 2000 kroner. Skal dem der ikke har penge til at være bæredygtige så have dårlig samvittighed??
Det samme gælder med økologiske varer, de er for tiden meget dyrere end de almindelige varer. Derfor synes jeg det er forkert at sige at det bare er et valg man tager. For man skal bestemt også have råd til at tage det valg.
Personligt går jeg meget ind for bæredygtighed, og kan godt lide at arbejde med gammelt værktøj, genbruge/istandsætte gamle møbler med sjæl, og bruger produkter uden tilsætningsstoffer. Men til gengæld kan jeg også godt finde på at gå en tur i IKEA – og det kan man, i de fleste tilfælde ikke kalde bæredygtigt. Men alligevel har jeg taget et valg. Et valg om at være bæredygtigt, så vidt det er muligt for mig. – Godt nok har IKEA netop, udtalt at de vil sætte i gang med at forbedre skovene hvor de fælder træ. Så deres møbler også bliver bæredygtige. Se: http://www.wood-supply.dk/article/view/61128/ikea_saetter_fokus_pa_skovbruget
Det samme gælder med økologiske varer, de er for tiden meget dyrere end de almindelige varer. Derfor synes jeg det er forkert at sige at det bare er et valg man tager. For man skal bestemt også have råd til at tage det valg.
Personligt går jeg meget ind for bæredygtighed, og kan godt lide at arbejde med gammelt værktøj, genbruge/istandsætte gamle møbler med sjæl, og bruger produkter uden tilsætningsstoffer. Men til gengæld kan jeg også godt finde på at gå en tur i IKEA – og det kan man, i de fleste tilfælde ikke kalde bæredygtigt. Men alligevel har jeg taget et valg. Et valg om at være bæredygtigt, så vidt det er muligt for mig. – Godt nok har IKEA netop, udtalt at de vil sætte i gang med at forbedre skovene hvor de fælder træ. Så deres møbler også bliver bæredygtige. Se: http://www.wood-supply.dk/article/view/61128/ikea_saetter_fokus_pa_skovbruget
Når man designer bæredygtigt, er det vigtigt at hver ting har sin unikke historie. Ligesom Ecologo beskriver ovenfor. Hvis man f.eks. køber møbler hos danske Thor design(http://www.thors-design.dk) - Er deres design bygget på genanvendelse af over 50 år gammelt bolværk, fra danske havne. Historien er unik, men prisen på 18.000 for et spisebord, gør igen produktet, til noget kun en udvalgt del af befolkningen kan nyde godt af. Er det så historien der sælger produktet?? – Eller der det selve det bæredygtige, der gør at folk vil betale så meget for det.
Jeg tror i høj grad det er det første. Tænk at kunne sidde ved sit flotte nye spisebord, og fornemme livet de sidste 50 år i en dansk havn. Og tænk hvilke samtaler det kan sætte i gang ved middagsbordet. Det har virkelig en stor signalværdi.
Hvis man ser på det næste produkt jeg har udvalgt fra WE:DO:WOOD (http://www.wedowood.dk) - Billedet her er taget fra http://www.emanuels.dk- Når man kigger på beskrivelsen, ses det tydeligt at historien er meget vigtigt. De har i denne beskrivelse også taget med hvorfra de har anskaffet materialerne, og hvor de er transporteret fra. Altså en meget detaljeret beskrivelse, så kunderne ved hvad de får. Prisen viser igen at de ligger i den dyre ende af skalaen.
Det er selvfølgelig meget individuelt, hvorfor man vælger at være bæredygtig i indretning og design, men vil alligevel stille spørgsmålstegn ved at dem der køber f.eks. et spisebord til 20.000, en stol til 4999 og en plaid til 2225 - tænker meget over at få sorteret deres affald, ikke at køre i bil, ikke at rejse for meget med fly, ikke at skifte elektronik ud ofte osv. Jeg ved godt der selvfølgelig vil være flere eksempler på familier, der lever efter bæredygtigt, hele vejen igennem. Men tror alligevel at det hos størstedelen, har større symbolværdi at være bæredygtigt, end miljømæssigt.
Det er bare ikke så pænt at indrømme.
For at konkluderer, mener jeg at bæredygtighed starter ved handling.
Forstået på den måde, at når du begynder at tænke over at passe på miljøet, på den ene eller den anden måde, ved at købe gamle møbler, bygge nogle selv, sortere dit affald osv. Så er du godt på vej. Alle kan være bæredygtige på hver deres måde. Det er bare vigtigt at vi ikke pålægger hinanden at man først er ok, når man går hele vejen. For nogle familier, har ikke valget at købe dyre bæredygtige møbler og tøj. Men derfor kan de godt på deres egen facon, gå ind for bæredygtighed. Den dag flere og flere af de ”billige” producenter, begynder at kunne tænke bæredygtigt, så alle kan være med, er det så et nyt valg man står overfor. Betyder bæredygtighed noget for mig?? – Lige nu er det efter min mening mere spørgsmålet – Har vi råd til det??
Forstået på den måde, at når du begynder at tænke over at passe på miljøet, på den ene eller den anden måde, ved at købe gamle møbler, bygge nogle selv, sortere dit affald osv. Så er du godt på vej. Alle kan være bæredygtige på hver deres måde. Det er bare vigtigt at vi ikke pålægger hinanden at man først er ok, når man går hele vejen. For nogle familier, har ikke valget at købe dyre bæredygtige møbler og tøj. Men derfor kan de godt på deres egen facon, gå ind for bæredygtighed. Den dag flere og flere af de ”billige” producenter, begynder at kunne tænke bæredygtigt, så alle kan være med, er det så et nyt valg man står overfor. Betyder bæredygtighed noget for mig?? – Lige nu er det efter min mening mere spørgsmålet – Har vi råd til det??
Selvvalgt design:
Da jeg skulle i gang med designprocessen, var det første jeg gjorde at lave en brainstorm over emnet bæredygtighed i mine øjne.
Efterfølgende valgte jeg at lave en mere ”ensrettet” idégenering - for målrette at nå til mit endelige design.
Nu satte jeg mig ned og lavede en arbejdstegning: 
Foderbrættet skulle laves af genbrugstræ, bl.a. noget drivtømmer jeg havde fået af Kurt. Ellers var materialerne et gammelt skolebord, Krydsfiner og restlister fra en terrasse. 
Først lavede jeg en test til taget, med bark fra et træ, men det blev hurtigt porøst og var derfor ikke nogen god løsning. Min næste tanke var tagpap, men det var ikke helt så bæredygtigt, som jeg havde tænkt mig. Med mindre Jeg selvfølgelig kunne få fat i noget brugt, der skulle smides ud. Jeg gik nu i gang med at kigge på forskellige tag typer og pludselig fik jeg en ide til taget.
Det skulle være ligesom et moderne zink tag. Ville bare ikke bruge Zink.
Det skulle være ligesom et moderne zink tag. Ville bare ikke bruge Zink.
I stedet fik jeg ideen, til at bruge aludåser. Det er en ting man enten bare smider ud(hvis man ikke er miljø venlig), Eller kører på genbrugspladsen. Mange dåser havner direkte i naturen, faktisk mener man at der haver 3 millioner dåser i naturen om året. Hvilket jeg synes er alarmerende højt. Udover det er det meget farligt for skoven dyr, da de kan skære sig, blive klemt eller sidde fast i en dåse der ligger smidt. Synes derfor det er en rar tanke, at kunne give noget tilbage til naturen, hvor dyrene faktisk kan få gavn af det, i stedet for fare. 
Jeg klippede toppen og bunden af dåserne og fik nu et stykke aluminium, til mit tag. Jeg lavede en test på et stykke krydsfiner, for at se om det ville fungerer. Jeg holdt fast i denne ide.
Bunden af brættet ville jeg have var en forholdsvis tyk plade, derudover måtte den gerne være belagt/lakeret. Når man ligger fuglefrø i bunden og det er fugtigt i vejret, suger frøene en masse fugt. Det kan hurtigt gøre at bunden går i stykker og rådner.
Jeg fandt et gammel skolebord, fra den skole jeg arbejder på. Når pladerne knækker, eller bordene skal kasseres, får vi bordpladerne til sløjdundervisningen.
Jeg fandt et gammel skolebord, fra den skole jeg arbejder på. Når pladerne knækker, eller bordene skal kasseres, får vi bordpladerne til sløjdundervisningen.
Jeg skar på rundsaven, en plade ud i den ønskede størrelse og havde nu bunden til mit foderbræt.
Udover at det havde de ønskede ”isolerende” virkning, havde træet også en speciel historie. Børn har siddet ved dette bord og arbejde, de sidste 15 år. Måske ikke en lang historie, men synes alligevel det gjordet foderbrættet til noget specielt. Det havde noget med skole/børn at gøre og qua mit job betyder det meget for mig.
Udover at det havde de ønskede ”isolerende” virkning, havde træet også en speciel historie. Børn har siddet ved dette bord og arbejde, de sidste 15 år. Måske ikke en lang historie, men synes alligevel det gjordet foderbrættet til noget specielt. Det havde noget med skole/børn at gøre og qua mit job betyder det meget for mig.
Af Kurt havde jeg fået et stykke drivtømmer(et bræt på Ca. 1 meter)Drivtømmeret var fundet på en dansk strand, og man kunne se at træet engang har været malet. Saltvand, sand og sten, har slebet brættet så det har fået et ret råt/unikt udseende. Ligesom med skolebordet, har brættet en historie tilknyttet. Har det måske været en del af et skib, har det være et hus, en badebro, kun fantasien sætter grænser. Uanset hvad har brætte en historie, man kan sige det har oplevet nogle ting gennem sit ”liv”.
Jeg savede det ud på rundsaven, så jeg fik to aflange ”lister” der kunne bruges til siderne.
Fuglene roder meget i frøene og skubber dem derfor udover, hvis man ikke sætter lister på. Samtidig sikrede den forholdsvis lille lukning, brættet mod rovfugle og andre store fugle. Det vil derfor give de små fugle frit rum. Hvilket vil giver meget liv til haven.
Efter at have monteret listerne på bunden, var det tid til at save taget ud.
Jeg valgte at bruge 2 stykker krydsfiner, og sætte en stykke bredere krydsfiner, for enderne som gavl. Igen vil der skabe beskyttelse for de små fugle. Derudover vil det give læ, inden i ”huset”. 
Jeg ville have at taget havde samme længde som bunden, så taget ikke kom til at virke for stort. Efter pladerne var skåret ud, tog jeg de resterende stykker drivtømmer, og skar i et 45 graders snit fra hver side. Så jeg havde en ”pil” der ville passe med tagets hældning. Jeg startede med at lave en prøve af en rest krydsfiner. Så jeg ikke spildte det særprægede drivtømmer.
Taget satte jeg sammen, med en lille rest af en fyrretræsliste. Det gav mig den ønskede vinkel, på tagets hældning. Dette sammensatte jeg med skruer så taget var fast.
Dem satte jeg sammen, igen valgte jeg skruer.
Nu var huset samlet og jeg skulle i gang med taget.
Taget skulle beklædes med aludåser, derfor startede jeg med at klippe en masse dåser ud. Jeg klippede bunden og toppen af, of klippede ligeledes stykket over. Så havde jeg en udfoldet plade.
Jeg skulle nu tage et valg. Hvordan skulle taget ligge? hvordan skulle det sættes fast?Jeg tænkte på tagpapsøm, men valgte i stedet for at hæfte stykkerne fast, med en hæftepistol.
Jeg startede nedefra, da jeg ikke ville have synlige ”samlinger”.
Stykkerne blev bukket ned om kanten og sat fast. '
Derefter lagde jeg næste stykke i forbandt - og lagde det lige ind over de steder hvor jeg havde hæftet.
Derfor kunne man ikke se de hæfteklammer, stykkerne var sat fast med. Da jeg havde sat hele rækken fast, skulle toppen beklædes. Jeg valgte at bruge et stykke vandret ”aludåse” til at sætte for oven, og igen lægger det så det skjulte en samling.
Da taget var lagt på begge sider skulle der lister på. Jeg valgte at bruge lister, jeg havde fået af en kammerat. Det var rester fra en selvbygget terrasse. Listerne var i hårdt træ. Jeg skar listerne ud med rundsaven, så de var klar til at blive lagt på.
Da listerne var tynde og af hårdt træ, valgte jeg et bore for inden jeg skruede skruer i.
Listerne lagde jeg på, så de både holdt fast på ”tagpladerne” men også gav ”huset” det ønskede look.
Mit foderbræt, var nu færdigt. Den eneste ting jeg ikke var tilfreds med, var længden på taget. Jeg havde valgt at lave det 40 cm langt, ligesom bunden. Efterfølgende snakkede jeg med en fritids ornitolog, de beskrev for mig hvordan en længere tag, ville give mere beskyttelse. Udover det synes han, huset levede op til de krav han ville have til et foderbræt.
For at konkluderer på arbejdet med bæredygtighed, synes jeg det har været spændende. Derudover har det sat nogle tanker i gang. Jeg vil med garanti, i højere grad tænker over bæredygtighed, når jeg gør det selv i fremtiden.
Derudover vil jeg blive mindet om vigtigheden, hver gang jeg kigger ud i haven og ser på mit foderbræt.
