”Høvdinge stolen”:
Ideudvikling:
Rammerne for udviklingen af vores ”Høvdingestol” var, at den skulle kunne indgå i en udstilling med overskriften ”Knaster og knuder”. Vi fik som udgangspunkt for stolen udleveret et stykke af en bøgestamme. Derfor startede vores ideudvikling med udgangspunkt i bøgestammen. Ud fra temaet med ”knaster og knuder”, besluttede vi, at vi ville lave noget med reb eller snor. Den første ide, der kom på bordet var, at stolen skulle bruges udendørs med inspiration fra lejrbålet. En stub ved lejrbålet, er ikke særlig komfortabel at sidde på i længere tid, så vores stol skulle derfor både have ryglæn og polstring, så man kan sidde behageligt. Vi valgte, at ryglænet skulle bestå af rundstokke, som var omviklet med snor. Dette valg traf vi med udgangspunkt i temaet, men også ud fra det rustikke udtryk, vi havde lagt os fast på med ideen om ”lejrbålsstolen”. Efterfølgende gik vi på internettet for at finde inspiration mht. udformningen af vores ryglæn. 
Vi fandt et par eksempler, vi syntes var gode og brugte dem i det videre arbejde. Selve stubben var tung og klodset. Derfor ville vi gerne gøre den lettere både fysisk og visuelt.Der opstod en idé om at save en del af stubbens midte ud med en motorsav. Hullet ville vi bruge til at sætte stearinlys i, da dette skulle give referencer til den hyggelige stemning, der er ved et lejrbål.
Derefter udarbejdede en idé/arbejdstegning hver. Da vi begge havde en færdig tegning, sammenlignede vi vores resultater, og diskuterede os frem til en fælles model.
Vi lavede så en fælles arbejdstegning og blev enige om at udskyde det praktiske arbejde en uge, så vi havde tid til at tænke over, om vores ideer kunne lade sig gøre, og om hvilke metoder/teknikker vi skulle bruge. Da vi mødtes ugen efter, kunne vi mærke, at vi havde tænkt tingene mere grundigt igennem og var mere klar til at træffe beslutninger om, hvordan arbejdet skulle gribes an. Det praktiske arbejde:
Vores første idé var at skære en skive af stubben, der skulle blive til et sæde.
I samråd med vores underviser, fandt vi frem til, at den nemt ville flække. Vi forkastede ideen.
Løsningen blev i stedet at save sædet ud af en bred planke. Vi fandt en planke, der passede i dimensionerne, og passede visuelt til stubben. Kurt, vores underviser, hjalp os med at save hullet i stubben ud med sin motorsav. Brugen af motorsaven, vidste vi, ville give lidt ekstra finisharbejde, men vi valgte alligevel den metode, da den var hurtig og effektiv. Finishen af hullet lavede vi med stemmejern og høvl. Et af savsporene var så dybt, at vi stoppede lim og savsmuld i, for ikke at ændre symmetrien i hullet.
Brugen af stemmejern gav en god kontrast til det finpudsede sæde, og var en teknik, vi var fortrolig med. Vi savede sædet ud af planken med stiksav og fræsede hullet indvendigt og lavede finish på det med høvl og rystepudser. Sædet blev dyvlet og limet fast til stubben og rundstokkene blev sat i sædet. Den midterste rundstok fungerer også som en stor dyvel, der går hele vejen ned i stubben. Vi styrede rundstokkene på plads i hullerne med små kiler, så de fik de ønskede vinkler.
For at få det ”rette” udtryk på ryglænet afprøvede vi forskellige typer snor og omviklingsmetoder. Vi kunne se nogle ting, da vi afprøvede, som vi ikke kunne tegne os frem til. Derfor valgte vi at bore huller gennem rundstokkene. Det gav snoromviklingen et mere jævnt udtryk og fikserede snoren i den ønskede position. Sædepuden skulle kunne tages af, så resten af stolen kunne stå ude i alt slags vejr.
Derfor polstrede vi en krydsfinerplade og påhæftede sælskind.
Vi valgte sælskind, da vi havde snakket om at stolen skulle være til ”kongen” af lejrbålet.
Vi overvejede også cykelslange og sort skind. Vi lavede en rygpude, for at øge komforten. Den blev ligeledes lavet i sælskind og bundet fast til ryglænets snore, så den kunne tages af. På den måde passede den også ind i temaet med knuder. På bagsiden af puden satte vi otte hulnitter, der passede i diameteren til den snor, der skulle igennem. 
Produktet:
På arbejdstegningen havde vi lodrette snore på, og vi havde også gjort klar med en snor forneden på sædet, så de kunne bindes på. Men det fravalgte vi, da ville forvirre udtrykket i sidste ende.
Knuden der nu hænger bagpå, kan i stedet bruges til at øve knuder og knob.
Stolen har mange referencer til temaet ”knaster og knuder” .
- Der er knaster i stammen og i sædet, ligesom vi har valgt at dyvle sædet på, så det ligner 4 ekstra knaster
- Der er en del forskellige knuder og omviklinger
Stolen fik et udtryk vi var tilfredse med.
Den lever op til de mål vi havde sat os fra starten:
- Den er komfortabel
- Den har et naturligt look
- Den kan stå ude
- Vi fik prøvet en række håndværksteknikker – mest i det sløjdfaglige.
Lærervejledning til – Knaster og Knuder:
Et undervisningsforløb af 6 ugers varighed – ved 2 lektioner om ugen.
Fælles Mål:
I forhold til slutmål for 6 klasse Sløjd:
Design:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at:
- · Forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer,
- Planlægning, udførelse og evaluering
- Udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde
- Fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
- Formgive med personligt præg
Håndværksmæssigt:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har til- egnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal
- Beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker
- Kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav for værktøj og maskiner, stoffer og materialer I undervisningen.
Vores mål:
Det vi selv vil opnå med forløbet.
Elverne skal:
- Udvikle deres evner i forhold til gruppearbejde
- Få en sanselig oplevelse, vha. øvelsen med bind for øjnene.
- Forbedre/træne deres evne til fremlægge egne produkter
- Lære at arbejde i en proces, hvor ideer gennemtænkes, før de prøves.
- Lære at arbejde med arbejdstegning
- Lære at arbejde i en designproces. Fra Idé til færdigt produkt.
Forud for projektet:
Eleverne kan:
- Udvalgte teknikker (f.eks. snitning)
- Håndtere søjleboremaskinen
- Anvende udvalgt håndværktøj: høvl, hammer, stemmejern, sav, osv.
Under projektet:
Eleverne skal:·
- Tage fire billeder undervejs,
- (Arbejdstegning, en teknik, det færdige produkt, billede af gruppen med færdigt produkt)
- Tænke over at produktet skal fremlægges.
Uge 1 | Brainstorm med emnet: Knaster og Knuder (individuelt) Resultaterne samles på tavlen og kategoriseres i grupper. NB! – Vigtigt at der præcist er sat tid på øvelserne. (f.eks. 10 min til brainstormen) Eleverne får udleveret en brændeknude og et reb og har bind for øjnene. De skal nu med ord beskrive hvad de kan føle, og hvad de kommer til at tænke på, når de har materialerne i hånden. Rebet bindes rundt om brændeknuden. Nu tages bindet af og de skal nu binde udvalgte knuder og knob (Eleverne arbejder i makkerpar) Læreren uddeler ”kopiark” med knuder og beskrivelse om hvordan de laves. De flittige elever har efterfølgende mulighed for at gå på nettet og finde flere knuder/knob. |
Uge 2 | Eleverne får igen udleveret deres brændeknude (makkerpar). De skal nu finde på ideer til hvordan reb og brændeknuden kan forenes til et færdigt produkt. Evt. en figur, et dyr eller noget helt tredje. Grupperne laver arbejdstegninger og denne godkendes af læreren før de starter. Derudover skal eleverne gennemtænke teknikker og arbejdsredskaber. Læreren lægger forskellige typer reb/snor, frem – til inspiration. Knobene fra tidligere, kan inddrages. |
Uge 3+4 | Grupperne arbejder nu konkret med deres projekter. Læreren hjælper hvor der er brug for det – læreren er rådgivende, spørgende og vejledende. |
Uge 5 | Grupperne færdiggører deres produkt – kan evt. være i form af udsmykning, sidste finish eller lignende. Derudover forbereder de deres fremlæggelse. |
Uge 6 | Grupperne fremlægger for hinanden. Forældrene kan se billeder på forældreintra. Produkterne kan evt. udstilles et sted på skolen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar